Jøgen Poulsens betydning for rollespillsmiljøet er uvurderlig. Han er uden sammenligning den enkeltperson der har fået flest forskellige børn og unge til at interessere sig for rollespil og til at begynde at spille det.
Rekommenderad af: Olav Junker Kjær (18/3/2004)
Kære rollespillere! Tak for nomineringen. Det er naturligvis helt uhørt, at en kandidat blander sig i debatten om årets Æresotto. Men jeg har altid haft en kedelig evne til at placere mig i den forkerte ende af skydeteltet. Derfor dette: Jeg er naturligvis på alle måder både rørt og stolt over at være nomineret. Tak for det! Til gengæld er jeg helt enig med de, der peger på at mit navn ikke bør være mellem de første top-tusind og at prisen retteligt bør gå til en person som har brugt både hjerte og hjerne samt søvnløse nætter på at fremme sagen. Til gengæld vil jeg gerne have lov til at kvittere for æren ved at give min version af det 17 år gamle indslag i TV Søndagsavisen. Ærlig talt, så er det en stor overraskelse for mig, at høre at indslaget har haft en sådan virkning, at det direkte har været en øjenåbner og igangsætter for mange spillere. Lad mig for sandhedens skyld bare indrømme, at det (in)famøse indslag ikke hører til dem jeg er mest stolt af. Jo billedsiden fungerede vel. Tro mig eller ej, så lagde jeg faktisk en hel del energi i lyd og billede. Derfor bliver jeg også glad og virkelig rørt når Lars Andresen her mange år efter stadig husker de rullende krystalterninger, der stråler som diamanter, krydsklipningen mellem fedladne nørder osv.osv. Når jeg alligevel er kritisk, skyldes det at jeg ikke er sikker på at jeg gav spillet fuld retfærdighed. Jeg synes det ville være fedt, at lade scenerne tale for sig selv. Så kumnne folk jo selv bestemme om de syntes det var godt, skidt eller farligt! Men det hele blev lidt ødelagt af, at redaktionen følte et voldsomt behov for at tilkalde en psykolog, der kunne advare forældre mod de frygtelige konsekvenser rollespil kunne medføre for ubefæstede sjæle. I USA havde man kendskab til at rollespillere havde adopteret figurernes idenditet til den grad, at de fortsatte myrderier på sagesløse personer uden for spillets rammer. Ak ja! På den måde blev indslagets filmiske oplevelse lemlæstet af en noget bessewisser-agtig smagsdommer med løftet pegefinger. Jeg skylder måske også at sige, at baggrunden for at lave indslaget, ikke var at promovere rollespil i Danmark. Men heller ikke det modsatte. Det var ene og alene nysgerrighed. Jeg syntes at det var noget helt nyt og spændende - det skabte et helt uhørt engagement hos dets udøvere - nåh ja - hvis det så også skulle ryste lidt op under bedsteborgerskabet til deres aftenkaffe, så var det vel heller ikke at foragte. Uha Uha!!! Jeg forstår at Merlin ikke har været helt tilfreds med min saks. Jeg tror også at Fantask-Christian var lidt skuffet. Det er jeg oprigtig ked af. Jeg kan kun sige at det ikke har været tilsigtet. Des mere glæder det mig at indslaget, trods alle faglige fejl og mangler tilsyneladende har haft en positiv virkning. Lad mig slutte med at bringe alle som medvirkede dengang en stor tak for jeres indsats. Det var jer der åbnede mine øjne for det engagement og den iderigdom alle rollespillere bærer i sig. I min nuværende rolle i Røde Kors kan jeg lade være med at tænke, at med jeres entusiasme og gå-på-mod kunne vi hjælpe mange mennesker i verden. Mange hilsner Jørgen Poulsen
Jørgen Poulsen (9/4/2004)